Da jeg var barn, var der noget, der hed lykkeposer.
Jeg kan faktisk ikke huske, hvor man kunne købe dem – men en lykkepose var en lukket papirspose med en eller anden lille overraskelse indeni. Man købte posen på lykke og fromme uden at ane, hvad den indeholdt. Det var som regel lidt slik og et eller andet lille stykke legetøj.
Jeg kom til at tænke på lykkeposerne i dag, fordi jeg var i gang med en lille hilsen til Sander.
Jeg skrev et kort og puttede det ned i en pose sammen med en refleks, et par karameller og en lille skilling.
Det var jo ikke en rigtig lykkepose, men det var altså den, der kaldte erindringen frem.
2 kommentarer
Uhh, sådan noget er så dejligt at få. Jeg sender en sjælden gang en lille hilsen til børnebørnene med noget i. Til gengæld har jeg jo altid gaver med til dem, når jeg kommer – og det er ikke kun til jul og fødselsdag 🙂
Jeg kan godt forstå, at du forkæler dine børnebørn med gaver, når du besøger dem. Vi ser jo Sander forholdsvis tit, og derfor er det som regel bare småtterier, han får 🙂