Forleden dag skrev jeg jo et indlæg, hvor jeg fortalte fem ting om mig selv. En af de fem ting var, at jeg er bange for at flyve. Det vil jeg gerne komme lidt nærmere ind på.
Første gang jeg prøvede at flyve, var jeg omkring de 40 år. For at det ikke skulle være løgn, skulle min første flyvetur være temmelig lang. Vi skulle til Canada.
Jeg sov ikke natten før afrejsedagen. Jeg var simpelt hen så bange for den flyvetur.
Men afsted kom vi da. Det gik sådan set fint nok. Jeg var bange under takeoff, men da først vi var oppe i marchhøjde, gik det faktisk fint nok. Jeg kunne jo kun se skyer og blå himmel, når jeg kiggede ud, og det hjalp. Landingen var ligesom takeoff temmelig angstprovokerende.
Vi mellemlandede i Seattle, og da vi skulle videre derfra, foregik det i en ret lille flyvemaskine. Jeg blev stiv af skræk, da jeg så, at det var sådan et lille fly, jeg skulle op i. Indeni virkede flyet på størrelse med en almindelig bus. Jeg prøvede at fokusere på den amerikanske stewardesse for at holde nerverne i ro. Hun var sød og smilende og talte begejstret om Canada og fortalte, at hun var gift med en canadier. Hun pludrede løs om dagens vejrudsigt og virkede glad og ubekymret. Jeg koncentrerede mig om hendes stemme og prøvede at huske på, at for hende var det bare en helt almindelig arbejdsdag, og den forestående flyvetur var ikke noget at være bange for. Men bange var jeg. Nu mere end tyve år senere kan jeg stadig huske præcis, hvad den stewardesse sagde, så det var nogle øjeblikke, der gjorde indtryk på mig.
Det lille fly rystede noget mere i luften end det store, vi fløj med på turens første etape, og vi kunne hele tiden se landjorden under os med veje, skove, søer og hvad der ellers var at se, når jeg dristede mig til at kigge ud. Turen var absolut ikke nogen fornøjelse for mig.
Vi havde et par virkelig dejlige uger i Vancouver, men de sidste dage, før vi skulle hjem, blev fornøjelsen for mit vedkommende delvis overskygget af nervøsitet for den flyvetur, jeg ikke kunne undgå, hvis jeg ville hjem. Da det kom til stykket, gik turen fint.
Senere har jeg været ude at flyve en del gange. Ikke så lange ture, som den til Canada, men til forskellige destinationer i Europa. Det har stadig ikke været noget, jeg har brudt mig om.
På min seneste flyrejse, der gik til Grønland, blev jeg så bange under landingen i Kangerlussuaq, at jeg, da jeg på rystende ben stod på landjorden igen, meddelte Henrik, at jeg aldrig nogensinde mere ville sætte mine ben i en flyvemaskine. En lidt ærgerlig udmelding set i lyset af at vi ifølge vores rejseplan halvanden time senere skulle flyve videre til Nuuk for at besøge vores søn.
Selvfølgelig tog jeg mig sammen, og vi kom videre i god ro og orden. I et lille fly endda. Da vi fløj hjem igen, oplevede jeg for første gang nogensinde at sidde og næsten nyde indflyvningen til Kastrup. Det var en dejlig sommerdag, og landet under os tog sig smukt ud. Det var da et lille fremskridt, for jeg plejer at sidde med sammenknebne øjne og være ved at dø af skræk.
Jeg kommer nok aldrig til for alvor at kunne lide at flyve, men jeg regner da bestemt med at begive mig ud på flere flyrejser i fremtiden.
Gode råd om, hvordan man overvinder flyskræk, modtages meget gerne.
4 kommentarer
Jeg har ingen gode råd, kun lidt statistik: En flyvemaskine er helt uovertruffent det mest sikre transportmiddel, vi har. Du har langt større risiko for at dø på landevejen, end du har ved at flyve.
Mit gæt på, hvorfor nogle er bange for at flyve er, at det måske er fordi når der endelig en sjælden gang sker noget med en flyvemaskine, er det voldsomt, fordi det går ud over så mange på en gang.
“En amerikansk statistik fra Flight Safety Foundation viser, at en passager, som flyver indenrigs i USA med tilfældigt udvalgte flyselskaber, skal flyve én gang hver dag i 19.000 år, før han omkommer ved en flyulykke.”
“I 2000 krævede trafikulykker over 40 000 dødsofre og mere end 1,7 millioner kvæstede i EU.”
“Risikoen for at dø i en trafikulykke er 40 gange større end risikoen for at dø i en flyulykke.”
har du prøvet at google ‘flyskræk’? Der kommer mange hit med gode råd. Jeg ved så ikke hvor gode de er, for jeg har ikke læst dem – jeg elsker simpelthen at flyve 🙂
Ja, det, der er mest skræmmende, er jo nok netop det, at når det går galt – så går det rigtig galt. Statistikken fra Flight Safety Foundation er nok værd at holde sig for øje – så tak for det input 🙂
Åh ja, jeg er bestemt heller ikke fan af at flyve! Men hvis man vil opleve mere af verden, end hvad der kan nås i bil, må man jo bide i det sure æble. Jeg synes at min flyskræk bliver mindre og mindre jo flere gange jeg flyver, for så virker det hele lidt mindre uvant 🙂
Du har helt ret, man må nemlig bare sætte sig op i flyet og få styr på skrækken, hvis man vil se noget mere af verden – og hvem vil gå glip af det 🙂