Som sikkert de fleste andre er jeg lidt fortravlet i disse dage. Det er næsten en del af traditionen.
Heldigvis er der ved at være styr på juleforberedelserne. Alt er købt ind – jeg håber ikke, vi har glemt noget. Vi har klaret alle indkøb uden at blive fanget i uudholdelig trængsel. Vi har valgt de rigtige butikker og ramt de rigtige tidspunkter, så alle indkøb er blevet klaret forholdsvis stille og roligt.
I dag skal vi heldigvis slet ingen steder. Vi går og gør klar til juleaften. Der skal lige koges en rullepølse og ordnes lidt forskelligt. Jeg forsøger samtidig at pleje en virus, eller hvad det nu er, der har ramt mig. Den har bragt ondt i halsen, hovedpine, snot og kulderystelser med sig, så den er alt andet end velkommen. Jeg håber, at jeg kan blive den kvit før juleaften, og prøver lige nu at jage den væk med en kop skoldhed suppe.
Rigtig glædelig jul!
Gem
2 kommentarer
Glædelig jul til dig og dine, Randi! Og god – og hurtig – bedring til dig! Her sænker julefreden sig i disse timer, og det er godt 🙂
Kh Nana
Rigtig glædelig jul til dig og din familie, Nana! Tak – jeg håber, at jeg bliver frisk til i morgen 🙂