Bliv hos mig

Mens jeg har plejet min influenza, har jeg læst Bliv hos mig af Harlan Coben.

Bogen handler om Megan, der er gift med Dave og mor til to halvstore børn. Hun er glad for sin trygge og rolige tilværelse men savner alligevel indimellem det lidt mere vilde liv, hun levede, før hun blev gift. Et liv som hun aldrig har fortalt sin mand sandheden om.

Dengang var hun lidt varm på den dygtige fotograf, Ray – og det var gengældt, men deres veje skiltes, da Megan stak af efter nogle mystiske begivenheder i den by, de boede i.

En mand forsvand sporløst. Sagen blev aldrig opklaret, men politimanden Broome gav aldrig slip på håbet om at finde ud af, hvad der egentlig skete.

Efter 17 år dukker der noget op, der fører til, at fortidens hemmeligheder bliver afsløret.

De andre bøger af Coben, jeg har læst, har været spændende, men denne her overgår de forrige. Den er virkelig, virkelig spændende. Min høje puls under læsningen kan helt sikkert ikke kun tilskrives influenzaen.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *