Der er lidt vrøvl med teknikken her på bloggen i øjeblikket. Siden jeg senest opdaterede WordPress, har jeg været afskåret fra at kommentere hos andre bloggere. Mine kommentarer forsvinder bare – de registreres nok som spam. Jeg ved ikke, om det har noget med opdateringen at gøre, men tidsmæssigt falder de to ting sammen.
Jeg har også fået at vide, at nogen oplever det samme, når de vil kommentere her på min blog.
Det er rigtig irriterende, og jeg håber snart at finde en løsning på problemet.
10 kommentarer
Oh, sig gerne til, når/hvis du finder en løsning. Mine kommentarer forsvinder også på WP-blogs – endda selv om min egen blog ikke ligger på den platform. Meget meget mystisk 🙂
Din kommentar var kategoriseret som spam – det er SÅ irriterende. Jeg kan heller ikke kommentere hos dig. Det må jo være et WP-problem. Håber, det snart løser sig! Jeg siger til, hvis jeg finder ud af noget – det må du også endelig gøre 🙂
Hej Randi.
Irriterende! Jeg fandt en af dine kommentarer i mit spamfilter forleden. Jeg afspammede den, så jeg tror godt du kan kommentere hos mig igen …? Du er i hvert fald velkommen til at prøve. Jeg skal nok tjekke spambakken jævnligt.
Jeg har ikke selv oplevet problemer siden seneste opdatering, men nu er jeg spændt på om denne kommentar bliver accepteret …
God tirsdag!
Kh Nana
Din kommentar gik glat igennem 🙂 Det lader til at være et WP-problem – jeg håber, det snart bliver løst.
Rigtig god dag til dig; Nana!
Tjae, det kan godt være det er et WP-problem, men jeg har også en WP-blog – og ingen problemer … Men vi bruger nok forskellige udgaver, og min udgave er så åbenbart ikke ramt … Det er så irriterende når sådan noget ikke virker fordi man er så hjælpeløs! Håber det snart løser sig for dig!
Det er meget mystisk. Jeg trøster mig med, at også andre har samme problem i øjeblikket – så det er ikke bare mig, selv om det selvfølgelig er en ringe trøst.
Jeg hører sjældent klager over min blog, så det er lidt underligt med din – og meget irriterende for dig.
Du havner ikke i mit spamfilter, for det tjekker jeg dagligt og ville derfor opdage dig hurtigt.
Jeg har heller ikke været ude for det før, men det lader til, at andre også har problemer i øjeblikket.
Jeg prøver at se, om jeg stadig kan lægge kommentarer hos dig. Jeg har fået mail fra en anden blogger, der havde forsøgt at kommentere hos mig – hendes kommentar var ikke at finde i mit spamfilter, den var bare væk.
Ej, Randi, nu spammer jeg dig lige … Det må du undskylde … Men jeg har lige fået mail om at min WP er opdateret automatisk, og nu tænker jeg at jeg sikkert også er blevet sådan-én der havner i spamfilteret … Så jeg må lige prøve med denne kommentar 🙂
Hav en god torsdag! (Og jeg skal nok lade være med at kommentere mere på dette indlæg :-))
Nej, der er ingen problemer – din kommentar er gået igennem. Jeg tror, at WP har løst problemet 🙂