Så kom sneen. Sikkert til irritation og besvær for mange. Men til glæde for sådan en som mig, der elsker sne.
Jeg var ude at gå en rask tur i sneen i går. Jeg elsker fornemmelsen af sne under støvlerne. Jeg synes, at sneen forvandler omgivelserne til et eventyrlandskab. Alting derude bliver pludselig så pænt at se på.
Jeg synes, det er dejligt at møde glade børn, der kommer trækkende med kælken på vej til kælkebakken. Jeg kan lide at se en snemand i en have.
Jeg kan også lide det helt særlige lys, der er indendørs, når alting er dækket af sne udenfor.
Nu er sneen kommet, og jeg vil nyde den, mens den er her.
6 kommentarer
Uhaja, nyd den endelig, for det var forhåbentlig ikke så længe, før den forsvinder igen 😉
Det gør jeg, kan du tro, for du har sikkert ret i, at det bliver en kort fornøjelse 🙂
Hm … Randi. Jeg lagde en kommentar i morges og kom lige forbi for at se om du havde svaret, men nu er min kommentar væk. Gad vide om det bare er et hændeligt uheld eller om jeg nu er kommet på spamlisten?
Kh Nana
Mit spamfilter er tomt, så jeg ved ikke, hvad der kan være sket – men ærgerligt er det.
Nu er den gået fint igennem, kan jeg se, så jeg har nok bare ikke klikket ordentligt på “Send”. Nu vil jeg gå ud i sneen 🙂
Super! Ja, jeg skal også ud at nyde sneen lige om lidt 🙂