Nu har de lige fortalt om det i radioen igen. At en eller anden kommune vil spare på ældreplejen. Det blev nævnt, at man i den pågældende kommune havde fremsat forslag om, at de ældre, der havde brug for hjælp i hjemmet, fremover kun kunne få skiftet sengetøj og få hjælp til rengøring hver fjerde uge.
Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører den slags. Der er hele tiden den slags historier. Så er der tale om, at de ældre, der har brug for hjælp til personlig pleje, kun kan komme i bad en gang om ugen. Så er det rengøring, der ikke er råd til mere end en gang om måneden. Så er det maden, der er for ringe.
Jeg kan ikke holde ud at tænke på det.
Jeg er virkelig skræmt fra vid og sans ved tanken om at risikere at blive ude af stand til at klare mig selv og blive afhængig af den form for hjælp. Tænk at måtte opgive sit daglige bad og kun komme i bad en gang om ugen. Tænk at være nødt til at ligge i det samme sengetøj i fire uger. Tænk at leve i et hjem, hvor der kun bliver gjort en smule rent en gang om måneden. Tænk at være tvunget til at gå så meget på kompromis. Tænk engang at skulle leve sine sidste år på den måde.
Som om det ikke er nok, at blive gammel, syg og ude af stand til at klare sig ved egen hjælp. Der bliver føjet spot til skade, når den hjælp, der tilbydes, er så utilstrækkelig.
Det er et skrækscenarie.
9 kommentarer
ja gys…. det tør jeg ikke tænke på… men det nok nødvendigt, altså vi kan ikke være det bekendt at behandle ældre sådan (eller syge og børn og alle de mærkelige steder der spares…)
Nej, vi kan nemlig ikke som et såkaldt velfærdssamfund være det bekendt. Det er hele tiden, de mest udfordrede, der må holde for, når der skal spares.
Jeg har heldigvis været heldig her hvor jeg bor nu, men hjælpen var elendig i min tidligere kommune.
Og her har de droppet akut tlf for psykisk så man skal ud på en kæmpe rejse hvis man får det skidt (hvilket man jo ikke kan) så regionen her er ikke god, kommunen er.
Det er godt, at du er tilfreds med hjælpen i din nuværende kommune. Det betyder meget, at man ved, at man kan få hjælp, hvis man får behov for det – det giver tryghed.
At bo i vandkants Danmark har både fordele og ulemper, i hverdagen flest fordele for mig. Men jo mere de centralisere al sundhed jo dårligere. Vi kunne godt bruge nogle mindre steder til genoptræning og skadestuer, samt mindre krævende indlæggelser (medicinsk og psykisk) hvor der met er brug for pleje og omsorg. For specialister samlet giver jo muligheder, må jeg indrømme.
Centralisering er både godt og skidt 🙂
Der er ikke så meget velfærdssamfund over Danmark, som der har været. Og så kan man diskutere, om det skyldes det ene eller det andet, men trist er det. Og det er skrækkeligt at tænke på, at man en dag selv kan blive afhængig af den usle hjælp, der nogle steder tilbydes.
Det sagt, vil jeg dog også tilføje, at der jo stadig ofres virkeligt mange ressourcer mange steder. Min far, der er cancerpatient, har været gennem et utal af scanninger og undersøgelser og i den sidste tid også indlæggelser. Og når han så er blevet udskrevet, har hjemmehjælpen stået klar til at assistere. Så ingen grund til brok på det sted 🙂
Det er godt at høre, at det fungerer, som det skal og bør for din fars vedkommende. Det er altid godt at få den positive vinkel med også, når man rejser kritik.
Jeg ville bare ønske, at de kommuner, der ikke kan finde ud af det, ville tage ved lære af dem, der kan.
Dejligt med de gode historier, dem kan alle lære af.