En eftermiddag på Rønnebæksholm

Tirsdag eftermiddag hentede jeg Sander i sfo’en, og så kørte vi til Rønnebæksholm. Sander havde nemlig været der med skolen dagen før og set noget, som jeg også gerne ville se. Det var Venligheden – en pavillon der har tjent som digterværksted for Grundtvig. Selv om jeg har været på Rønnebæksholm mange gange, kendte jeg ikke til det lille havehus.

Da Sander havde vist mig Venligheden, viste jeg ham Herregårdshaven. Vi gik længe rundt og kiggede. Selv om det er sidst i september, var der stadig rigtig mange flotte grøntsager og også en hel del smukke blomster.

Der er også nogle kæmpestore kastanjetræer ved Rønnebæksholm, så vi fik samlet en pose kastanjer. Både Sander og jeg har meget svært ved bare at lade de smukke, blanke kastanjer ligge på jorden. Vi må simpelt hen have nogle af dem med hjem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Du vil måske også synes om

10 kommentarer

  1. Jeg var så imponeret over haven forrige år, men den har siden været temmelig forsømt. Jeg ved, at der nu er sat en fuldtidsgartner på … har hun efterhånden fået styr på hele den ellers så smukke og dejlige have?

  2. Der er så skønt ved Rønnebæksholm, men jeg blev så skuffet over haven sidste år hvor den (som Ellen også siger) var forsømt, så jeg har slet ikke været der i år. Men det ser ud til at de har taget hånd om den fine have …? Under alle omstændigheder lyder det som en dejlig lille udflugt 🙂

    1. Der så helt fint ud årstiden taget i betragtning, synes jeg – der var i hvert fald mange blomster at nyde og grøntsager at beundre og forbløffes over.
      Ja, vi havde en rigtig dejlig eftermiddag derude 🙂

  3. Hvor lyder det bare hyggeligt! Jeg tror heller aldrig jeg vokser mig fra at være vildt fascineret af kastanjer og fylde lommerne med dem 😉

    1. Det var rigtig hyggeligt! Jeg tror og håber også, at kastanjer vil blive ved med at fascinere mig – jeg har lige været ude at gå en tur og vendte hjem med friske kastanjer i jakkelommen 🙂

  4. Hvor er det skønt at Sander kan bringe noget fra skolen til sin farmor. Sådan skal det være.
    Og dejligt at give noget tilbage. Ikke mindst samtale og samvær som så mange børn mangler i dag. Jeg taler af erfaring som indskolingslærer.

    1. Det er nemlig rigtig fint, når det kan gå begge veje. Jeg kan så godt lide at følge med i mit barnebarns hverdag og nyder, at vi snakker sammen om alt mellem himmel og jord 🙂 Det er en skam, at samtale og nærvær er en mangelvare i så mange børns hverdag – de voksne snyder både børnene og sig selv for noget meget værdifuldt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *