De allerførste forberedelser

julepapir

De fleste år er jeg en sen starter, når det kommer til juleforberedelser. Da mine sønner var børn, var jeg selvfølgelig klar med kalenderpakker og den slags inden 1. december. Men de senere år er det gået lidt mere trægt med juleforberedelserne. Mit helbred er ikke altid helt i top, så nogen gange føler jeg mig mest af alt overvældet ved tanken om alt det, der skal gøres i tiden op til jul

Men i år er jeg kommet godt fra start. Jeg købte nemlig mandelgaven allerede i oktober. Det er en ting, som jeg i flere år har tænkt på, kunne være en god mandelgave, men jeg har altså ladet det være ved tanken. Men i år har jeg gjort alvor af det og købt gaven i virkelig god tid.

I dag har jeg så haft gang i julepapiret og har pakket gaven ind. Så er det klaret. Så er jeg da i gang – ganske vist i det små – men lidt har også ret.

Du vil måske også synes om

8 kommentarer

  1. Bare det at komme i gang føles rigtig godt 🙂 Jeg har klaret kalenderlys, og i dag skal jeg pakke adventsgaver ind til min mor, så jeg synes også, at jeg er i gang. Lidt 🙂

  2. Måske har vores alder og ståsted i livet en stor indflydelse på det juleri? Da vores unger var små, var jeg også, om ikke helt færdig, så næsten til første søndag i advent. Det er efterhånden nogle år siden, det har set sådan ud. Adventspakkerne kom i hus i torsdags og kalenderlyset kom i en stage. Jeg tager det ganske afslappet.

    1. Det kniber med for alvor at have lyst til alt juleriet efterhånden – det var noget helt andet, da man havde børn 🙂

  3. Ja, tingene har det med at flytte sig med tiden, men på forunderlig vis går det alligevel altid op i en højere enhed.
    Og tak for påmindelse … jeg troede, jeg havde alle gaver i hus, men jeg mangler da mandelgaven!!

    1. Ja, det plejer jo nemlig at lykkes det hele.
      Jamen, det var da så lidt – du var jo nok kommet kommet i tanke om det under alle omstændigheder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *