Nu, hvor juleaften ligger bag os, vil jeg fortælle, hvad jeg havde købt som mandelgave i år.
Jeg valgte at købe en Little Sun solcellelampe. Den kan være praktisk at have i baghånden ved forskellige lejligheder. Den er smart, hvis man skal på camping, hvis der er strømsvigt, på altanen eller terrassen en sommeraften. Den er perfekt for børn at have i deres hule eller legehus, eller når de vil læse gemt under dynen. Den kan være til gavn i mange situationer.
Det bedste ved det hele er, at når man køber sådan en lille lampe, så betaler man faktisk for to, så organisationen, der sælger den, kan sælge en tilsvarende lampe til en meget lav pris til en fattig familie i for eksempel Uganda. I nogle tilfælde deles lamperne gratis ud til fattige familier. Sådan en lampe kan gøre en stor forskel for en familie, der ellers kun har dagslyset og om aftenen måske en osende olielampe.. En lille del af beløbet, man betaler for lampen, går til opsætning af solceller på skoler og sundhedscentre. Læs mere om lampen og projektet her eller her
Det gav mening for mig at købe en lille, anvendelig ting som mandelgave og samtidig støtte et godt projekt.
4 kommentarer
Kanongod ide! Tak for tip 🙂
Det var så lidt 🙂
Sådan en har jeg også. Den er så fin, – og dejligt er det, at man kan støtte samtidig. God idé til mandelgave.
Det er sådan en genial lille opfindelse – og en god måde at støtte en god sag på.