Jeg har læst Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forfatteren. Dette indlæg indeholder reklame/affiliate link.
En lille pige forsvinder sporløst. Det ene øjeblik leger hun i haven, det næste er hun væk. Pigens ulykkelige farfar beder om hjælp hos et familiemedlem, Margit. Hun er præst og har en blakket fortid, men hun kender kriminalinspektøren fra gamle dage, så måske kan hun få adgang til oplysninger om sagen ad den vej.
Politiet har ikke mange spor at gå efter i sagen. Margit kan ikke bære tanken om, hvad der kan være sket med den lille, forsvundne pige, og kaster sig ud i en privat efterforskning sammen med Kaj, der er kirkegårdsgraver og – viser det sig – pensioneret politimand.
Han kender det som er i mørket er fuldstændig blottet for smarte, perfekte helte og heltinder, til gengæld byder bogens persongalleri på en stribe skæve eksistenser, med udfordringer, hemmeligheder, problemer og særheder, ligesom vi kender det i virkelighedens verden.
Det er svært at forstå, at der ikke for længst er et forlag, der har slået kloen i Lars Thomassen, for det er en solid og meget underholdende krimi, han har præsteret. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er ærgerligt, at forfatteren ikke har et forlag i ryggen med alt, hvad det indebærer af support, eller om det ligefrem er en fordel. Måske er det netop det, at romanen har fået lov til at stå helt rå, upoleret og ægte, der gør den så markant.
Jeg vil anbefale Han kender det som er i mørket til alle, der kan lide en god krimi med et uforudsigeligt plot og en afvæbnende humor. Personskildringerne i bogen er i en klasse for sig og meget troværdige.
Læs mere om bogen hos saxo.com.
2 kommentarer
Det lyder som en spændende og lidt anderledes krimi. Jeg kan godt lide, når personerne får deres plads i krimier.
Den er lidt anderledes – men på en god måde. Personerne har meget plads i bogen – og de er skildret, så man ser dem tydeligt for sig – og nogen af dem kan man slet ikke undgå at komme til at holde af. Man mærker, at der ikke har været en forlagsredaktør til at luge ud i “unoderne” – men som jeg skriver i indlægget, så holder selve historien hele vejen og bogen er både spændende og underholdende. Jeg ser i hvert fald frem til Lars Thomassens næste bog.