Forårsforberedelser

forarsforberedelser

Det er et mærkelig januarvejr. Ingen sne og frost. Ikke for alvor i hvert fald. Kun gråvejr, snuskregn og blæst. Det er virkelig en kedelig vinter. Jeg længes efter en kombination af sne og sol. Sol over et snedækket landskab er noget af det smukkeste, jeg ved. Men det lader ikke til at være lige om hjørnet.

Så kan man jo lige så godt drømme sig lidt væk og forberede sig en lille smule på det kommende forår.

Så i dag har jeg bestilt frø hjem. Nu kan jeg drømme om alle de dejlige økologiske salathoveder, rødbeder, pastinakker og andre gode sager, vi skal så – og forhåbentlig høste i den kommende havesæson.

Sidste år gik det temmelig dårligt med grøntsagsdyrkningen her på matriklen, så vi håber på et bedre resultat i år. Det er ikke sikkert, at vores grøntsager bliver helt så overdådige som dem på billedet – de er fra Herregårdshaven på Rønnebæksholm – men mindre kan også gøre det.

Du vil måske også synes om

6 kommentarer

  1. Jeg må indrømme at jeg nyder den snefri vinter. Jeg er ikke meget for sne, is og kulde – selv om det kan være pænt … Men jeg er med på forårsdrømmene. Det er så godt at bestille frø. Når det er sket, er man jo faktisk klar til både forår og sommer 🙂

    1. Det er rart at vide, at der faktisk er nogen, der er glade for den grå vinter 🙂 At bestille frø fyrer lidt op under havedrømmene for den kommende sæson 🙂

  2. Uhhh, jeg var også i et havecenter i dag og var svært tæt på at købe en masse frø. Som jeg ved, jeg slet ikke får brug for, men tanken om forår passer også mig fint.
    Rønnebæksholm er et godt forbillede – eller er i hvert fald på vej til at blive det igen – bortset fra, at jeg skuer det forhadte palmekål 🙂

    1. Når ikke det vil være ordentlig vinter, så kan det jo lige så godt blive forår 🙂 Palmekål har jeg faktisk aldrig smagt, må jeg indrømme 🙂

  3. De lune temperaturer passer mig, – jeg bryder mig SLET ikke om, at det er glat. Men blæst! Og regn! Dét er ikke yndlings.
    dejligt med havedrømme. Det kan man bruge meget tid på.

    1. Det er ikke rart at være nødt til at køre i glat føre. Det er jeg helt enig med dig i. Men sjaskvåd, grå vinter er bare trist – så bliver man nødt til at drømme og planlægge lidt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *