I går var vi på udflugt. To af mine søskende og jeg tager en gang hvert år på udflugt tilbage til vores barndoms kendte stier. Henrik og min søsters mand er også med, de skal også se de skønne steder, hvor vi løb og legede som børn.
Denne gang tog vi til Avnsø i skoven ved Avnstrup. Mine barndomsminder om søen er lidt vage. Jeg kan godt huske, at jeg har været ved søen som barn, men jeg husker især, at der var så mange smukke, hvide åkander. Så jeg har altid forbundet Avnsø med åkander, og så kan jeg huske, at vores forældre advarede os om, at man skulle passe på den sø, for den var bundløs, sagde man. Avnsø har altid været en populær badesø, men jeg har aldrig badet der.
I går var der en del mennesker – både store og små, der fik sig en dukkert i søen, men det sprang vi over. Vi nøjedes med at nyde de dejlige omgivelser, det gode selskab og indholdet af den madkurv, som min søster og svoger havde medbragt.
Hvis man har læst Sara Blædels bøger, er man også stødt på Avnsø der. Stednavne fra området dukker hyppigt op i Sara Blædels bøger, hun har nemlig også trådt sine barnesko på de kanter.
