Jeg har læst At gå døden i møde af Kathryn Mannix.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.
Kathryn Mannix er læge og har i mange år arbejdet med uhelbredeligt syge og døende patienter. I bogen fortæller hun om en række af de mennesker, hun har mødt gennem sit arbejde. Det er meget forskellige beretninger om meget forskellige mennesker forskellige steder i livet og med meget forskellige måder at forholde sig til deres situation på.
I bogen møder vi bl.a. en kun sytten år gammel, uhelbredeligt kræftsyg pige, der bruger sin sidste tid og sine sidste kræfter på at sy en smuk pude til sin mor, så hun har den at kramme, når hun ikke længere kan kramme sit eneste barn. Det er bare én ud af mange rørende og hjerteskærende fortællinger om menneskers sidste tid – alle fortalt med respekt, varme og empati.
Alle livsfortællingerne har gjort indtryk på mig – hvordan skulle de kunne andet. Jeg har været flere måneder om at læse bogen. Det er ikke en bog, man bare kan blæse igennem fra start til slut. Hver enkelt fortælling kalder på eftertanke. Jeg har i hvert fald haft brug for at tænke over den enkelte fortælling, før jeg gik i gang med den næste. Alligevel er At gå døden i møde ikke nogen dyster bog – den sætter tanker i gang, men den gør det på en fin og ret livsbekræftende måde.
Læs mere om At gå døden i møde på Politikens Forlags hjemmeside.
