Hvis der skulle komme et menneske forbi

 

hvisderskullekommeetmenneskeforbiJeg har læst Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Hvis der skulle komme et menneske forbi er en roman, der ærligt  – råt for usødet fortæller, hvordan det kan være at vokse op i en familie, der absolut ikke lever et liv på tilværelsens solside.

Tue bor med sine forældre og søskende langt ude på landet. Pengene er små, og hjemmet flyder heller ikke ligefrem over af hverken mentalt overskud eller kærlig omsorg. Der er ikke rigtig styr på noget, det hele foregår temmelig uorganiseret og kaotisk. Efter at have født et dødfødt barn bliver moderen depressiv og formår slet ikke at deltage i familielivet men bruger dagene på at spille om penge på nettet. Faderen forstår ikke, at hans kone er syg og er slet ikke i stand til at støtte hende. Han magter heller ikke ene mand at holde sammen på hjemmet. Det hele skrider.

Hvis der skulle komme et menneske forbi er en roman, der fortalt med et barns stemme sætter fokus på, hvor hjerteskærende svært det er at navigere i livet, når man mangler omsorg og gode rollemodeller og er overladt til selv at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Romanen er fiktion men med afsæt i forfatterens egen opvækst.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *