Jeg har læst Og så var hun væk af Lisa Jewell.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.
Der er gået ti år, siden Laurels yngste datter forsvandt. Ellie var 15 og sin mors øjesten, og da hun forsvandt, gik Laurels liv i stå.
En dag møder Laurel tilfældigt den charmerende og tiltalende Floyd. Hun bliver tiltrukket af ham, og de begynder at se en hel del til hinanden. Laurel begynder at føle sig i live igen. Men da hun bliver præsenteret for Floyds niårige datter, får hun et chok, for pigen er en tro kopi af Ellie.
Hvad skete der med Ellie, den dag for ti år siden, da hun forsvandt sporløst? Hvem er Floyd egentlig? Laurel ved knapt nok, hvad der er op eller ned i hendes tilværelse, men hun søger efter svar på de skæbnesvangre spørgsmål.
Og så var hun væk har blæst mig helt bagover. Det er en utroligt spændende og fuldstændig genialt skrevet historie. Den ligner ikke noget andet, jeg har læst. Det er en af den slags romaner, man nærmest er nødt til at læse i et hug, for den er fuldstændig umulig at lægge fra sig. Den får min allervarmeste anbefaling.
Læs mere om Og så var hun væk på Gads Forlags hjemmeside.
Jeg har tidligere omtalt Den fremmede gæst af Lisa Jewell.
2 kommentarer
Uh, den lyder spændende. Den må på læselisten.
Den er rigtig spændende 🙂