Lad de døde begrave de døde

laddedoedebegravededoede

Jeg har læst Lad de døde begrave de døde af Lars Thomassen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Lad de døde begrave de døde er andet bind i Vesterlund-trilogien.

Af hensyn til dem, der endnu ikke har læst første bind i trilogien, Han kender det som er i mørket, vil jeg ikke fortælle for meget om handlingen i bind to. Jeg vil jo nødig risikere, at nye læsere af serien får spoleret læseoplevelsen.

Men jeg kan i hvert fald fortælle, at læseren igen møder den pensionerede politimand Kaj Brønds og Jake Vesterlund, som vi lærte at kende i seriens første bind. Der er gået et år, siden vi hørte om dem sidst, og de lever stadigvæk i skjul af frygt for seriemorderen Ditlev Rosenkilde, der stadig er på fri fod og angiveligt er ude efter dem.

Lars Thomassen skriver i et herligt uhøjtideligt sprog og har en skøn humor. Hans fantasi fejler efter alt at dømme heller ikke det mindste. Her i trilogiens andet bind giver han den rigtig gas, og måske stikker det en anelse af for ham. I hvert fald er romanen spækket med udspekulerede detaljer og vilde overraskelser. Historien er måske ikke voldsomt realistisk, men den er godt nok underholdende. Og så er den sjov. Så kan man næsten ikke forlange mere.

Så har du lyst til at læse en krimi, der er både spændende, underholdende og sjov, så tøv ikke med at kaste dig over de første to bind af Vesterlund-trilogien. Jeg glæder mig allerede til at læse tredje bind.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *