Hun skal leve

hunskalleve

Jeg har læst Hun skal leve af Anders Roslund.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog&Idé. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

En flot fødselsdagskage med fem lys. En lille forventningsfuld pige. En fødselsdag der slet ikke blev, som den skulle have været. En dag der ændrede alting for et barn.

En kriminalkommisær, der ser frem mod en snarlig pensionering – med uro. Fordi arbejdet er det eneste, der for alvor giver hans liv indhold og mening.

En undercoveragent, der har levet livet ekstremt farligt, men nu forsøger at leve et roligt familieliv i trygge rammer. Han indhentes af sin fortid.

Jeg nænner ikke at fortælle ret meget om bogens handling. For mange informationer på forhånd kunne let ødelægge læseoplevelsen for kommende læsere. Jeg vil nøjes med at fortælle, at de tre personer krydser hinandens spor, og læseren møder dem i en utroligt spændende, dramatisk og velfortalt historie.

Hun skal leve er en krimi i særklasse. Personskildringerne er stærke og troværdige. Plottet er både indviklet og hjerteskærende ondt. Trådene samles overbevisende og ekvilibristisk til sidst.

Hun skal leve er faktisk fjerde bind i en serie med kriminalkommisæren og undercoveragenten som hovedpersoner. De tre første bøger i serien har Anders Roslund skrevet sammen med Börge Hellstrøm. Jeg har ikke læst de tre første – men denne fjerde bog kan helt uden problemer læses selvstændigt. Alligevel skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg har fået lyst til at læse de tre første bøger med de interessante hovedpersoner.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *