Nu er der styr på kortene

styrpaakortene

Indlægget indeholder reklame.

Der er ikke noget bedre end at have orden på tingene i sin taske. Det giver overblik. Det er så dejligt, når det er let at overskue, om man nu har de ting med, man har brug for. Og det er jo som regel ikke helt få ting, man synes, man har behov for at have ved hånden. Jeg nævner i flæng: mobil, briller, solbriller, nøgler, lommetørklæder, penge/Dankort, kørekort, sundhedskort, alle mulige andre kort, læbestift, håndsprit osv. osv. – en dametaskes indhold er jo en stående vittighed.

Kort får man flere og flere af. Der er fordelsklubber og medlemsklubber både her og der. Ganske vist har jeg  luget temmelig meget ud i den type medlemskaber, men der er alligevel til stadighed et vist antal kort i min pung. Når jeg så skal bruge dem, står jeg tit og roder og karter rundt i pungens forskellige rum efter det rette kort til lejligheden. Men ikke mere.

kortpung

Jeg har nemlig fået en lille fiks kortpung fra Ögon, der kan rumme alle mine kort. Og så fylder den ingenting. Der er plads til den også i en  lille taske. Den kan endda snildt være i en jakkelomme. Nu er det let at finde lige præcis det kort, jeg står og skal bruge. Der er endda også plads til lidt kontanter, hvis det skal være. Jeg er superglad for denne lille praktiske nyanskaffelse.

Men ikke nok med det. Der er en nyanskaffelse mere i min taske. Et lille smart etui til visitkort også fra Ögon. Det kan bruges til egne visitkort, hvis man bruger sådan nogle, eller det kan bruges til at holde orden på de kort, man får af andre. Nu er der ingen undskyldning for ikke at have kortene ved hånden, når der er brug for dem.

Både pungen og etuiet er fra Pungebutikken.dk, der har et stort udvalg af punge og kortholdere til både damer og herrer.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Det ser smart ud, Randi! Jeg er sådan et rodehoved, der altid leder efter mine ting. Det går især helt galt, hvis jeg skifter taske, så jeg er begyndt at gå uden taske, for så kan jeg ikke rode så meget 🙂 Og så vil sådan en kortpung være ret smart – og lige til at have i lommen 🙂

    1. Ja, sådan en lille kortpung er altså virkelig praktisk – jeg er i hvert fald rigtig glad for min 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *