Jeg har læst Fruen af Malene Lei Raben.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.
Fra bogens bagside:
Fruen er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne.
Det er en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.
I Fruen tegner Malene Lei Raben et skarpt og ærligt billede af, hvordan det var at være barn i halvfjerdserne og firserne. Dengang satte mange forældre ikke de samme grænser, som forældre generelt sætter i dag – måske især ikke for deres egne udfoldelser. Det var ikke altid nemt for børn at begå sig i en verden med frigjorte og eksperimenterende voksne. Voksne der i mange tilfælde havde (lidt for store) forventninger til børnene om, at de kunne klare rigtig mange ting på egen hånd.
Forfatteren fortæller meget stærkt om det modsætningsfyldte forhold mellem hende og hendes mor. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når der fortælles om de kampe, der er blevet kæmpet mellem mor og datter. Til gengæld bliver der heller ikke lagt skjul på den store kærlighed, der er grundstenen i relationen.
Det har været en meget intens oplevelse at læse Fruen. De stærke følelser, der kommer til udtryk i bogen, kan ikke undgå at gøre stort indtryk. Bogen er meget velskrevet med meget præcise beskrivelser både af mennesker, situationer og følelser. Som læser kunne jeg tydeligt se og mærke det, der blev fortalt, og det gjorde fortællingen meget stærk.
Jeg giver Fruen mine varmeste anbefalinger og ser frem til forhåbentlig at få mulighed for inden alt for længe at læse mere af Malene Lei Raben.
