Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklamelinks.
Jeg har læst Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen, Gyldendal.
Den unge grønlandske hovedperson og fortæller oplevede selvmord i bekendtskabskredsen allerede, da hun var tretten år. Selv beslutter hun, at hun en dag vil begraves mellem de høje fjelde i Tasiilaq i Østgrønland. På kirkegården med de mange navnløse grave dækket af blå, røde, hvide og pink plastikblomster.
Hun har en kæreste, som hun elsker, og som elsker hende. Hun har en kærlig familie. Hun er lige kommet ind på sit ønskestudie på universitetet i Aarhus. Verden står åben for hende, men hun føler sig ikke tilpas nogen steder. Hun føler sig forkert både hjemme i Nuuk og i Aarhus.
Niviaq Korneliussen har skrevet en vigtig bog om et emne, der kalder på debat og ikke mindst handling.
De mange selvmord – især blandt unge – er et af Grønlands helt store problemer. Det er nærmest accepteret, at så mange vælger den udvej, når livet bliver for svært. Der er ikke meget hjælp at hente, hvis man har problemer. Ventetiden på f.eks. psykologhjælp er urimeligt lang. Mange trækker på skuldrene og vender det blinde øje til. Mange foretrækker at lade være med at tale om alle dem, der vælger at afslutte deres eget liv.
Forfatteren fortæller nøgternt den rå historie om et stort problem. Jeg er dybt berørt af de triste kendsgerninger, der listes op hele vejen gennem bogen. Jeg håber, at mange vil læse den barske roman med den smukke titel, og at den vil skabe debat. En debat der forhåbentlig kan være et skridt på vejen til at opnå fælles vilje og ressourcer til at sætte ind overfor den sørgelige selvmordskultur.
