Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Det første juletræ af Elly Griffiths.
Forlaget skriver:
Der er tre dage til jul, og en bitter vind blæser over Norfolk. Før hendes datter blev født, var jul ikke noget, som arkæolog Ruth Galloway gjorde sig i. Men nu skal det være. Hun skal købe et juletræ, gøre huset rent, lave mad og købe gaver. Men tiden flyver, og selv de allerbedste planer kan gå gruelig galt.
Jeg er helt pjattet med bøgerne om den skønne Ruth Galloway, så jeg måtte naturligvis også læse denne lille julefortælling om hende og nogle af de andre karakterer fra krimiserien. Det er fuldstændig som at se ekstramateriale og fraklip fra en populær tv-serie. Jeg har hygget mig under læsningen af den lille bog, og det forestiller jeg mig, at alle, der er fan af Ruth Galloway, vil gøre. Kender man ikke krimiserien og det skønne univers i forvejen, skal man nok læse i hvert fald et par af bøgerne, før man kan få det fulde udbytte af julefortællingen.
Jeg har anmeldt de syv første bøger i krimiserien om Ruth Galloway: Pigen under jorden, Løgnens hus, Huset på klippen, Døden på museet, Det tavse vidne, De udstødte og Stemmer fra graven.
Læs mere om Det første juletræ hos Gads Forlag.