Inspiration til en sundere livsstil

inspirationtilensunderelivsstil

Indlægget indeholder reklamelinks.

Mange vælger at benytte tiden omkring årsskiftet til at give sundheden eller livsstilen et serviceeftersyn. Man har måske nytårsforsætter, hvor man lover sig selv at ændre på et eller andet. Til dem, der ønsker at stramme lidt op på kosten/livsstilen/sundheden, har jeg samlet en liste over bøger, der er fulde af inspiration. Der findes jo et utal af bøger om de emner, her er bare et lille udpluk.

Styrk dit immunforsvar af Pia Norup og Tine Jørgensen er spækket med informationer og gode råd om, hvordan man styrker sit immunforsvar og sin sundhed. Der er ingen løftede pegefingre – kun fakta og indsigtsfulde forslag, hjælpsomme ideer, kostplaner og opskrifter.

Vegansk Grundkøkken af Johanne Mosgaard er til alle, der ønsker at gå hele vejen og skære alt animalsk ud af kosten eller som har levet vegansk i mange år og nu savner ny inspiration. Men også til dem, der gerne bare vil indføre et par kødfri dage eller ikke tåler mælk og/eller æg.

Ikke til forhandling af Chris MacDonald rummer forklaringen på, hvorfor så mange af os lider af livsstilsrelaterede sygdomme. På en klar og underholdende måde guider Chris MacDonald læseren til – via nogle få og enkle tommelfingerregler – at blive i stand til at træffe nogle valg, der leder i retning af sundhed og bedre trivsel.

Fri for allergi af Mette Bender og Søren Lange er en bog for alle, der lider af allergi. Over en million danskere mærker problemet på egen krop. Bogens gode budskab er, at man kan gøre en hel del for at lette generne ved at spise den rette kost og tage gavnlige kosttilskud.

Sundhedsrevolutionen – vejen til en anti-inflammatorisk livsstil af Maria Borelius er meget inspirerende læsning. Alle bogens interessante og nyttige informationer fremlægges på en måde, så det hele giver mening og er let at forstå. Hele bogen emmer af optimisme og tro på, at man kan ændre sit liv til det bedre og få has på skavanker og generende symptomer, hvis man gør en indsats.

Kronisk sund af Pia Norup indeholder kostplaner og vejledning til bedring af autoimmune sygdomme. Bogen indholder også en masse opskrifter på dejlig mad, og man kan hurtigt blive overbevist om, at man sagtens kan spise lækkert, selv om man vælger at lægge sin kost om.

Helt uden gluten af Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor er en meget indbydende og inspirerende bagebog for alle, der ønsker helt at undgå gluten eller måske bare vil reducere sit indtag af det.

21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost af Louise Bruun og Jerk W. Langer. I bogen fortæller forfatterne, der er henholdsvis ernæringsterapeut og læge om, hvad inflammation gør ved kroppen, og hvordan man kan bekæmpe den skadelige inflammation ved hjælp af justeringer af kost og livsstil.

21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost af Jerk W. Langer og Louise Bruun er en opfølger til 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost. Den nye bog fortæller interessant nyt om forskningen i antiinflammatorisk kost. Der er nye, indbydende opskrifter på lækre antiinflammatoriske måltider til 21 dage, og der er anvisninger på, hvordan man kan forberede sig, så næste dags madlavning går lettere. Desuden indeholder bogen beretninger om de gode resultater, forskellige mennesker har opnået ved at leve efter de antiinflammatoriske principper.

Sund mad til kloge tarme af Michael Mosley. Tarmen er overraskende intelligent. Den indeholder millioner af nerveceller mage til dem, vi har i hjernen, og huser et utal af mikroskopiske bakterier, der styrer vores vægt, humør og sundhed. I bogen gives anvisninger på, hvordan man ved at spise den rigtige kost kan fodre eller sulte de forskellige bakterier i tarmen og dermed påvirke mange forskellige sygdomme som allergi, diabetes, depression og eksem. Ved at spise helt naturlig, sund og velsmagende mad kan man genskabe balancen mellem bakterierne i tarmen med bedre immunforsvar, mere energi og øget sundhed til følge.

Den store antiinflammatoriske kostguide af Martin Kreutzer og Anne Larsen. Foruden forklaringer på hvilke madvarer, der fremmer inflammation og hvilke der hæmmer samme, indeholder bogen en fire-ugers kostplan med en perlerække af inspirerende opskrifter på sund og antiinflammatorisk kost samt tips om sund livsstil i det hele taget.

Du kan finde bøgerne bl.a. hos saxo.

Hvis du vil shoppe helsekost, kosttilskud, plejeprodukter, håndkøbsmedicin eller andet i samme boldgade, vil jeg anbefale Med24, der er min egen favorit-webshop til den slags indkøb. Shoppen har et kæmpestort udvalg – og så er der udsalg netop nu.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *