Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Men så døde mormor af Louise Winther.
Forlaget skriver:
Hovedpersonen og fortælleren Susanne vokser op i provinsen i 1970’erne.
Udadtil er familien både almindelig og velfungerende. Forældrene er højtuddannede, de er ikke voldelige, de drikker ikke, og Susanne er glad for sin lillesøster Signe.
Da Susanne er 29 år gammel, dør hendes elskede mormor, og samtidig forliser endnu et af mange kæresteforhold. Hun begynder på et længere forløb hos en psykolog, og efterhånden indser hun, hvad hendes forældre ikke var i stand til at lære hende.
Men så døde mormor er en medrivende fortælling om et hverdagsliv på godt og ondt – et underspillet drama, som trækker tråde mange år frem.
I Men så døde mormor fortælles historien delvis gennem breve, som Susanne skriver, og gennem psykologsamtaler. Det er en fortællestil, der giver læseren forskellige vinkler på Susannes liv, hverdag og oplevelser. Hvert brev og hver samtale med psykologen bringer læseren et skridt nærmere en forståelse af Susanne og hendes opvækst og familie.
I det store og hele synes jeg godt om romanen. Dog må jeg indrømme, at jeg var lige ved at køre træt i de mange breve. Jeg sidder desuden tilbage med en følelse af, at jeg aldrig rigtig kom til at kende karaktererne i bogen udover Susanne. De står temmelig diffust. Men det kan være et billede på, hvor fraværende, Susanne syntes, de var i hendes liv – man mærker hendes længsel efter større nærvær.
Læs mere om Men så døde mormor hos Forfatterskabet.dk.
