Verdens bedste bedste

verdensbedstebedste

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Verdens bedste bedste af Lars Daneskov.

Forlaget skriver:

Farmor eller mormor er ikke bare en titel, men en helt ny identitet. Stafetten mellem generationerne er givet videre, og det er din tur til at rykke en plads på bænken. Dine børn har fået børn, og du skal nu til at sætte dig ind i, hvad hundene fra Paw Patrol hedder og igen vænne dig til lugten af fyldt ble. Én gang for alle må du indse, at du er blevet ældre, og at det ikke er en straf, men faktisk tværtimod fuldstændig fantastisk, fordi dét at blive ældre bare er noget andet, end det var engang. Du arbejder stadig, rejser, vinterbader, bestiller endagsbillet til COPENHELL. Og nu har du så ovenikøbet også børnebørn.

Jeg har simpelt hen hygget mig sådan med at læse Lars Daneskovs fortælling om, hvordan det er at få børnebørn. Han rammer plet. Jeg ved det, fordi jeg selv er så heldig at have et barnebarn. Alle de store følelser det vækker, når man bliver bedstefar eller bedstemor, er så fint beskrevet i bogen. Verdens bedste bedste er fuld at små anekdoter, underfundig humor og utilsløret kærlighed. Jeg anbefaler bogen til alle nuværende og kommende bedsteforældre.

Læs mere om Verdens bedste bedste hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *