Det lille bageri i Brooklyn

detlillebageriibrooklyn

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Det lille bageri i Brooklyn af Julie Caplin.

Sophie har fundet ud af, at hendes kæreste ikke er til at stole på. Hun har derfor afsluttet deres forhold og er skuffet og ulykkelig. For at komme lidt væk fra det hele, tager hun imod et tilbud om at tage et halvt år til New York for at arbejde på madredaktionen på et stort magasin.

Fra arbejdspladsens side har man skaffet hende en lille lejlighed i Brooklyn. Lejligheden ligger lige over et lille bageri. Bageriet drives af Bella, som bager de skønneste kager. Hun og Sophie bliver hurtigt gode venner, og Sophie begynder at hjælpe til i bageriet, når der er ekstra travlt.

På bladets redaktion møder Sophie klummeskribenten Todd. Han ser utilgiveligt godt ud og er sød og charmerende – og kvinderne er vilde med ham. Todd og Bella er fætter og kusine, så han dukker jævnligt op i bageriet. Sophie er tiltrukket af ham, men Bella advarer hende imod at forelske sig i ham.

Det lille bageri i Brooklyn er en rigtig sød, charmerende og uhøjtidelig historie fuld af humor og atmosfære. Jeg har hygget mig meget i selskab med bogen og dens karakterer og vil anbefale den til alle, der holder af at slappe af med en romantisk bog, der er både velskrevet, morsom og underholdende.

Hvis du har læst Den lille Café i København, har du allerede flygtigt mødt Sophie. Der er hun nemlig deltager i en pressetur til København.

Læs mere om Det lille bageri i Brooklyn hos Forlaget Turbulenz.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Det lyder som en bog for mig :-)jeg skal vist have lavet en liste, så jeg kan holde øje med når de dukker op på biblioteket 🙂

    1. Jeg tror, at du vil synes, at det er en charmerende og underholdende historie 🙂 Ren feel-god.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *