Se lige en sød overraskelse, der ventede mig, da jeg forleden dag åbnede en pakke med en bog til anmeldelse på min blog. Den fineste lille pose med blomsterfrø.
Så bliver man da glad. Bare det at kigge på den fine frøpose er en fornøjelse. Jeg har en forkærlighed for fin emballage.
At så blomsterfrø i haven er så hyggeligt. Bagefter er der forventningens glæde, mens man venter på, at frøene skal spire og blive til kønne blomster til glæde både for os mennesker og for havens bier og andre insekter.
Nu glæder jeg mig til at se det blomsterflor, indholdet i den fine lille frøpose vil forvandles til.
4 kommentarer
Årh, sød detalje 🙂
Ja, er den ikke fin?
en gave som glæder ad flere omgange 🙂
Lige præcis, Lene 🙂