Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Solen er så rød af Henriette Houth.
Fra bogens bagsidetekst:
Hvordan lærer man at leve, når dem der skulle lære en det – forældrene – begge har valgt livet fra? Det er det spørgsmål, romanens voksne jeg-fortæller stiller sig selv, da vi møder hende i bogens begyndelse. Hun er på vej hjem fra hospitalet, hvor hendes mor netop er død efter at have taget livet af sig. Mange år tidligere døde hendes far på samme måde.
Det begynder ellers næsten som en lægeroman, forældrenes ægteskab. Han er den smukke, mørkhårede læge, hun er den unge sygeplejerske. Men ægteskabet bliver stormfuldt med selvmordsforsøg og sidespring fra farens side, og han ender med at
Solen er så rød er en fortælling, der rummer en masse smerte. Det er en roman, der har fokus på tunge emner som utroskab, skilsmisse, alkoholisme, depression, anoreksi og selvmord. Hver for sig voldsomme sager, når de rammer. Når de alle sammen rammer den samme familie, bliver det helt ubærligt. Det sker for familien i romanen. Så der er fuld plade i forhold til problemer og sorger. Men der er også en hel masse andet i den familie. Der er masser af styrke og gåpåmod langt hen ad vejen. Man bider tænderne sammen og fortsætter med at prøve på at holde sammen på det hele, så længe man kan. Der er en masse selvopholdelsesdrift og vilje. Men det er svært at få talt ordentligt sammen om de svære ting.
Solen er så rød er en velfortalt og gribende fortælling om at vælge livet på trods af sorg, tab, fortielser og skyldfølelse.
Læs mere om Solen er så rød hos Politikens Forlag.
