Manden i tre dele

mandenitredele

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Manden i tre dele af Thomas Bagger.

Fra bogens bagsidetekst:

På en forblæst bakke i Sønderjylland finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en presenning og beskyttet mod vilde dyr af en ultralyds-skræmmer. Forvirringen er total, og det hjælper ikke ligefrem, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus. Men den nøgne mand er ikke forbrydelsen. Han er budskabet. Smøl Vold har i årtier skjult en langt mere spektakulær og gruopvækkende hemmelighed, der lynhurtigt får verdenspressens opmærksomhed.

To specialagenter fra enheden Task Force 14 tilkaldes fra København. Den gådefulde David Flugt og den excentriske Lucas Stage.

Manden i tre dele er en rå og ret voldsom krimi med et indviklet plot, der ikke sådan lige er til at regne ud på forhånd. Der er et ret stort persongalleri, som jeg ind imellem havde mit hyr med at holde styr på. Manden i tre dele er er en lidt anderledes krimi, synes jeg – men det er svært at fortælle ret meget, uden at komme til at afsløre for meget. Men jeg kan i hvert fald godt love, at bogen er spændende og fuld af skræmmende detaljer og skumle karakterer.

Læs mere om Manden i tre dele hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *