Den sidste kamelia

densidstekamelia

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Den sidste kamelia af Sarah Jio.

Jeg har læst flere romaner af Sarah Jio, hvor handlingen foregår i to tidsspor. Det gælder også for Den sidste kamelia.

I 1940 rejser amerikanske Flora til det engelske gods Livingston Manor. Hun er presset til at begive sig ud på en skummel mission – hun skal stjæle en meget sjælden kamelia, der menes at vokse i godsets have.

I 2000 flytter den amerikanske landskabsarkitekts Addison ind på det samme gods. Her finder hun en gammel dagbog med nogle mystiske optegnelser.

Jeg var ret godt underholdt et langt stykke ind i romanen. Især den del af historien, der foregår i det tidlige tidsspor er både romantisk og læseværdig. Efterhånden fortrænges det romantiske ved fortællingen af det mystiske, og bogen må nærmest siges at være en hyggekrimi. Desværre stikker handlingen af i den sidste tredjedel af bogen efter min mening. Det hele bliver lige lovlig fantasifuldt, synes jeg. Jeg har været meget glad for at læse flere af Sarah Jios bøger, men Den sidste kamelia levede ikke op til mine forventninger.

Jeg har tidligere anmeldt Alle blomsterne i Paris , Når violerne blomstrer og Brombærvinter af Sarah Jio.

Læs mere om Den sidste kamelia hos Gads Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *