Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Kærlighedens år af Johanne Mygind.
Nanna er i fyrrerne. Hun er for nylig blevet skilt og er flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen. Hendes tre børn bor skiftevis en uge ad gangen hos hende og hos deres far. Nanna er podcaster og dokumentarist og får lyst til at lave en udsendelse om sin mor, Elisabeth.
Elisabeth var aktiv i Rødstrømpebevægelsen, men den side af sin mor kender Nanna ikke rigtig noget til. Hun husker sin barndom som en vekslen mellem livet sammen med sin mor, mormor og morfar i deres store hus og besøg hos sin far på gården på Møn.
Nanna begynder at interviewe sin mor og et par af hendes veninder fra de unge år. Langsomt stykker Nanna historien sammen. Ikke bare hendes mors historie. Også mormorens – og sin egen.
Jeg har simpelt hen nydt at læse Kærlighedens år. Romanen er en realistisk og velfortalt historie om tre generationer af kvinder med vidt forskellige muligheder og vilkår. Den giver også et fint og rammende tilbageblik på 70’erne, da jeg selv var ung. Jeg kan genkende meget af det, der beskrives fra den periode. Når Trilles sange og Dea Trier Mørchs Vinterbørn omtales i bogen, føler jeg mig næsten tilbage i den tid. Det er ramt lige på kornet.
Kærlighedens år er en velskrevet og ægte roman om kvindeliv gennem tre generationer – jeg anbefaler bogen på det varmeste.
Læs mere om Kærlighedens år hos Gads Forlag.
