Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Sommerfugleæsken af Santa Montefiore.
Ramon Campione er temmelig fraværende i sin families liv og hverdag i Chile. Han rejser rundt i verden og skriver artikler og bøger. Hans engelske hustru, Helena og de to børn savner ham meget. Især datteren Federica lider meget under hans fravær. Efter en rejse forærer Ramon sin datter et lille træskrin, som bliver hendes kæreste eje mange år frem i tiden.
Ægteskabet mellem Ramon og Helena går i stykker, og hun rejser hjem til England med børnene. I årene efter skilsmissen mister børnene helt kontakten med deres far.
Som meget ung forelsker Federica sig stormende i sine gode veninders bror, Sam. Han er nogle år ældre end hende og er et helt andet sted i livet. Deres veje skilles, men de glemmer aldrig hinanden.
Sommerfugleæsken er en rigtig dejlig slægtsroman fuld af drama og romantik. Den handler om kærlighed først og fremmest men også om skuffede forventninger, snærende bånd, og om frihed til at være den, man er.
Jeg har tidligere anmeldt Biavlerens datter, Mindernes længsel og Sange om krig og kærlighed af Santa Montefiore.
Læs mere om Sommerfugleæsken hos Forlaget Turbulenz.