Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Den forsvundne by af Camilla Sten.
Forlaget skriver:
Et mysterie fra fortiden vækkes til live, da en dokumentarfilminstruktør går på jagt efter sandheden om sin families tragiske skæbne.
En sommerdag i 1959 forsvandt alle indbyggere i den lille, svenske mineby Silvertjärn som dug for solen. Efterladt tilbage fandt man kun en død kvinde og et nyfødt barn. Ingen ved, hvorfor eller hvorhen de mange mennesker forsvandt, og ingen har siden sat sine ben i byen. Før nu.
Dokumentarfilminstruktøren Alice har været optaget af historien om den forsvundne by, siden hun var barn. Hele hendes bedstemors familie forsvandt nemlig sporløst i den mystiske tragedie. Sammen med et filmhold rejser hun nu til den forladte mineby for at nå til bunds i, hvad der skete den sommerdag for over halvtreds år siden.
Den forsvundne by er super spændende, gribende og ret så nervepirrende. Jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig. Historien fortælles i to spor – Dengang og Nu. Efterhånden som fortællingen skrider frem, flettes de to spor sammen, og der tegner sig et billede af nogle meget dystre hændelser. Den forsvundne by er en af den slags bøger, jeg helst ikke vil læse, når jeg er alene hjemme. Camilla Sten forstår at skrive en både fængende og fængslende spændingsroman, og jeg ser frem til at læse flere af hendes bøger.
Læs mere om Den forsvundne by hos Gads Forlag.