Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Hvis man ikke vidste bedre af Lotte Kirkeby.
En kvinde vender efter mange år tilbage til den by, hvor hun engang boede sammen med sin mand og deres datter. Det er længe siden nu, og hun er blevet ældre og ser tilbage.
Hun møder mennesker, som hun kendte dengang i gamle dage og andre, som hun slet ikke kender. Hun ser tilbage på tiden, hvor hun boede her som hustru og mor. Hun tænker på årene, der svandt. På det gode og det mindre gode. Minderne om tiden med et barn ved hånden fylder meget.
Hvis man ikke vidste bedre tegner et meget fint og følsomt portræt af en kvinde og hendes tvivl om, hvorvidt hun har fyldt sin rolle ud – især som mor. En poetisk og tankevækkende roman om de nære og svære relationer, kvindeliv og moderskab. Historien tager i høj grad form ved hjælp af det usagte og det ufortalte. En bevægende og tankevækkende læseoplevelse.
Læs mere om Hvis man ikke vidste bedre hos Gutkind Forlag.