Sten saks papir

stensakspapir

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Sten saks papir af Alice Feeney, Forlaget Zara.

Fra bogens bagsidetekst:

Tror du, at du kender den person, du er gift med? Så tænk dig om en ekstra gang.

Der har længe været noget galt mellem hr. og fru Wright.

Arbejdsnarkoman og manuskriptforfatter Adam Wright har levet med ansigtsblindhed hele sit liv. Han kan ikke genkende familie eller venner, knap nok sin egen hustru.

Hver år på deres bryllupsdag giver parret hinanden små gaver – papir, læder, træ, bronze – og hvert år skriver Adams hustru et brev til ham, som hun aldrig lader ham læse. Før nu.

Da Adam og Amelia vinder en weekend til Skotland, er det måske lige, hvad deres ægteskab har brug for.

De ved begge, at denne weekend vil have stor betydning for deres ægteskab, men det er ikke tilfældigt, at de har vundet dette ophold. Nogen lyver, og nogen ønsker ikke, at de skal leve lykkeligt til deres dages ende.

Jeg har været rigtig godt underholdt under læsningen af Sten saks papir. Jeg blev fanget af historien fra første side. Den bød på flere nervepirrende overraskelser undervejs. Jeg må ellers indrømme, at jeg har en aversion mod karakterer, der er udstyret med ansigtsblindhed. Det er et træk, der efterhånden virker temmelig overrepræsenteret i krimier. Men i dette tilfælde fungerer det godt som en vigtig del af historien. Sten saks papir er en virkelig velskrevet og rigtig spændende krimi med et meget udspekuleret plot, som jeg på ingen måde havde regnet ud.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *