Elins død

elinsdoed

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Elins død af Sara Blædel. Bogen er 12. selvstændige bind i krimiserien om Louise Rick.

Fra bogens bagsidetekst:

En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed P13.

Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.

Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.

Jeg har tidligere været ret glad for bøgerne om Louise Rick, men jeg må indrømme, at denne nye bog i serien ikke har levet op til mine forventninger. For det første synes jeg, at hele historien er noget luftig  og utroværdig. Der er rigtig mange karakterer involveret. De mange navne er svære at holde styr på, og personerne står ikke særlig tydeligt for mig nogen af dem. Desuden savner jeg, at seriens gennemgående karakterer udvikler sig. Jeg synes, at de står i stampe og bare gentager sig selv. Alt i alt ikke seriens bedste bog.

Jeg har tidligere anmeldt Pigen under træet og Den tavse enke af Sara Blædel.

Læs mere om Elins død hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *