Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Lygtemændene af Elly Griffiths. Bogen er 12. selvstændige bind i krimiserien om den skønne arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway.
Ruth har rykket teltpælene op og er flyttet til Cambridge. Her har hun nu et nyt job og et nyt hjem, som hun deler med Frank og naturligvis Kate. Ruth fungerer ikke længere som politiets knogleekspert, men bliver alligevel involveret i en sag i Norfolk. En dømt morder vil nemlig fortælle, hvor to dræbte kvinder er begravet. Men han vil kun fortælle det på betingelse af, at det bliver Ruth, der kommer til at stå for udgravningen.
Det er Nelson, der leder efterforskningen af sagen, så nu kommer han og Ruth igen til at arbejde sammen.
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er helt pjattet med krimiserien om Ruth Galloway og Harry Nelson. Derfor har jeg også glædet mig til at læse denne nye bog i rækken. Heldigvis lever bogen fuldt og helt op til mine forventninger. Faktisk synes jeg, at denne bog er en af seriens hidtil bedste. Relationen mellem de to skønne hovedpersoner er stadigvæk kompliceret. Det er sandt at sige en kærlig forbindelse med visse forhindringer. Det er lige præcis det, der i mine øjne gør denne serie allermest interessant og spændende. Nu glæder jeg mig bare til den næste bog i serien.
Jeg har tidligere anmeldt de 11 første bøger i krimiserien om Ruth Galloway: Pigen under jorden, Løgnens hus, Huset på klippen, Døden på museet, Det tavse vidne, De udstødte, Stemmer fra graven, Kvinden i blåt, Forsvundet i mørket, Den mørke engel og Stencirklen.
Læs mere om Lygtemændene hos Gads Forlag.
2 kommentarer
Aj, jeg har meget at indhente! tak for listen og opdates.
Det er dejligt at have gode læseoplevelser til gode 🙂