Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen. Romanen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.
i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold. Marie er forfærdet over at se, hvad der foregår i lejren. Hun længes hjem, men midt i grusomhederne forelsker hun sig i Jovan, der er fange i lejren.
I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe. Da Linnea ankommer til det gamle hus på den lille ø midt i vintermørket, er hun lige ved at fortryde. Men hun holder ud og går på opdagelse i det gamle hus. En dag finder hun en lille klokke, som leder hende på sporet af en dramatisk historie fra Anden Verdenskrig.
Hvor hvide liljer gror er en gribende beretning om krigens brutalitet og om livslang kærlighed.
Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.
Læs mere om Hvor hvide liljer gror hos Alpha Forlag.
