I løbet af April har jeg haft lidt mindre tid til at læse end normalt. Men jeg har nået at læse de fire bøger på billedet.
Sandheden om havets døtre af Caroline Säfstrand.
Der et gået femten år, siden den kendte forfatter Inez Edmark holdt op med at skrive og trak sig tilbage fra offentligheden. Siden har hun levet et stille liv bag nedrullede persienner i sit hus ved havet. Da hendes nabo pludselig dør, beslutter Inez sig for at få ryddet op i sit liv. Hun vil rydde op i sit hjem først og fremmest. Og så vil hun skrive en sidste bog.
Inez falder desværre og kommer til skade under oprydningen i huset. Hun får derfor brug for hjælp til at gøre arbejdet færdigt. Så hun ansætter en rengøringshjælp for en periode på tre uger. Rengøringshjælpen, Meja får besked på, at hun under ingen omstændigheder må kigge i en blå mappe, som Inez har liggende. Den indeholder manuskriptet til den bog, som hun skriver på.
Sandheden om havets døtre er en dejlig fortælling om venskaber, mod, lykkelige slutninger og nye begyndelser.
Den skjulte af Linda Castillo er 14. bind i krimiserien om politichef Kate Burkholder, der har rødder i amishsamfundet.
Frygten breder sig blandt lokalbefolkningen i Kish Valley, Pennsylvania, efter knoglerester fra en højtelsket amishbiskop afdækkes på en mark. Utilfreds med politiets efterforskning rejser en gruppe amishpræster til Ohio for at bede politichef Kate Burkholder om hjælp.
Kate rejser til nabostaten for at opklare forbrydelsen, men opdager snart at hun har en personlig forbindelse til sagen. Den hovedmistænkte, den charmerende møbelsnedker Jonas Bowman, er Kates første store kærlighed.
Jeg synes rigtig godt om Linda Castillos serie om Kate Burkholder og hendes sammentømrede team. I Den skjulte arbejder Kate udenfor sit hjemlige distrikt og uden sit team. Hun kommer ud for en række voldsomme begivenheder, men holder som altid hovedet koldt.
Hvad jeg tænker mens du taler af Alberte Winding.
Pio er en kvinde midt i halvtredserne, som mærker alt det, der er slut. Hun er vred, ulykkelig og ensom. Hendes mor, som hun altid har haft et kuldslået forhold til, er død. Hendes søn er flyttet til Paris. Da hun mister den stemme, der er hendes levebrød, rammer hun bunden, og netop der begynder livet at blomstre.
Hvad jeg tænker mens du taler er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv.
Alberte Windings bog er fuld af tab, smerte og sorg. Men også fuld af indsigt, optimisme, kærlighed og gåpåmod. Denne fine roman om en periode fuld af store forandringer i en kvindes liv er genkendelig og poetisk og fortalt med ømhed.
Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.
i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold. Marie er forfærdet over at se, hvad der foregår i lejren. Hun længes hjem, men midt i grusomhederne forelsker hun sig i Jovan, der er fange i lejren.
I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe.
Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.
