Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Løftet af Kirsten Jacobsen.
Fra bogens bagsidetekst:
Journalist og forfatter Kirsten Jacobsen og hendes mand gav hinanden et løfte for livet: Jeg svigter dig aldrig! Hvis du bliver syg, vil jeg aldrig nogensinde overlade dig til en skæbne, du ikke selv ønsker. Vi holder sammen til det sidste. Hellere end at svigte vores løfte, dør vi sammen.
Men virkeligheden er altings prøve. Seks dage før jul sker det: Han falder om med en blodprop i hjernen, overlever, men med svære mén. Tilværelsen er med ét vendt på hovedet, og forfatteren kastes ud i en krise, hvor hun hver eneste dag står overfor umulige valg.
Løftet er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.
Bogen har gjort stort indtryk på mig. Det er en rørende og smuk kærlighedshistorie. Samtidig er bogen et stærkt indspark i debatten om aktiv dødshjælp og den enkeltes ret til selv at afgøre, hvornår livet ikke længere er værd at leve.
Læs mere om Løftet hos Politikens Forlag.