Velkommen til Ferry Lane Marked

velkommentilferrylanemarked

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Velkommen til Ferry Lane Marked af Nicola May. Bogen er første bind i en serie.

Kara Moon er 33. Hun bor stadigvæk i den lille by, hvor hun har levet hele sit liv. Hun elsker at bo der. Hun arbejder på byens berømte marked, hvor hun sælger blomster. Hun har aldrig fået taget den uddannelse til blomsterbinder, som hun drømmer om. Hun ville ikke rejse langt væk fra sin far.

Da Kara opdager, at hendes kæreste gennem otte år er hende utro, smider hun ham ud. Da hun nu mangler hans bidrag til huslejen, beslutter hun sig for at leje et værelse ud, og snart begynder der at dukke udenlandske gæster op i hendes lejlighed.

En dag får Kara et postkort uden afsender. Med kortet følger en flybillet til New York. Nu begynder et eventyr, hvor Kara bliver klogere på sig selv og på livet. Og måske finder hun kærligheden undervejs.

Jeg har hygget mig med at læse Velkommen til Ferry Lane Marked. Bogen er en både charmerende og romantisk feel good-roman fuld af atmosfære og varme. Persongalleriet er farverigt, og sproget let og uhøjtideligt. Det har været en fornøjelse at møde de skønne og sympatiske mennesker omkring Ferry Lane Marked, og jeg glæder mig til at lære dem nærmere at kende. Bogen er oplagt til afslappet ferielæsning.

Læs mere om Velkommen til Ferry Lane Marked hos Alpha Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *