Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Sandhedens time af Cara Hunter. Det er den femte bog i krimiserien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team.
Fra bogens bagsidetekst:
Da en ung og smuk Oxford-studerende anklager en af universitetets professorer for seksuelt overgreb, tror kriminalinspektør Adam Fawley og hans team, at de har hørt det hele før. Men de kunne ikke tage mere fejl. For denne gang er den anklagede en kvinde og den lysende stjerne på sin afdeling, og den studerende en to meter høj mandlig rugbyspiller.
Snart befinder kriminalinspektør Adam Fawley og hans team sig i et kapløb med tiden for at afsløre sandheden. Men hvad de ikke ved er, at nogen holder øje med dem. Og de har en plan om at sætte Fawley ud af spillet – for altid.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af Cara Hunters Oxford-serie, og denne nye bog i serien har bestemt ikke ændret på det. Endnu en gang har forfatteren skrevet en krimi, hvor spændingen holder hele vejen igennem. De gennemgående karakterer kender læseren ret godt på nuværende tidspunkt i serien, men alligevel er der også overraskelser på den front. Jeg synes, at serien bliver bedre og bedre.
Jeg har tidligere anmeldt de fire første bøger i serien, Familiens synder, Skjult , Ingen udvej og Blindt raseri.
Læse mere om Sandhedens time hos Gads Forlag.