I løbet af september har jeg læst de skønne bøger på billedet. September har været fantastisk. Pragtfuldt vejr og virkelig, virkelig gode bøger. Ikke så sært, at september er min yndlingsmåned.
Vejen vi må gå af Katrine Wessel er 10. bind i den dejlige serie om Winther-dynastiet fra Trondhjem.
Der sker store omvæltninger i familien. Meget forandres, og familiens kvinder træder i karakter.
Jamen jeg knuselsker jo bare den serie. Den er fuld af romantik, drama og intriger.
Pilgrim af Jens Henrik Jensen. Bogen er den sjette i Oxen-serien.
Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.
Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.
Jeg er stor fan af bøgerne om Niels Oxen, og har glædet mig meget til at læse Pilgrim.
Det har været meget vanskeligt – for ikke at sige nærmest umuligt – at lægge bogen fra sig. Jeg synes, at Pilgrim er den bedste af Oxen-bøgerne indtil videre. Jeg håber, at der kommer flere.
Et farligt talent af Camilla Sten. Bogen er den første i serien om kriminalpsykolog Rebecca Lekman.
En nat i august bliver Rebecca Lekman vækket af telefonen. En gammel kollega ringer og fortæller, at Rebeccas gymnasiekæreste, Louise er blevet dræbt.
Rebecca er lige flyttet hjem til Stockholm for at hjælpe med at passe sin syge mor. Hun har efterladt både sin karriere og sit livs kærlighed i USA.
Jeg er helt vildt positivt overrasket over denne her krimi. Serien om Rebecca Lekman har fået en lovende og forrygende start. Jeg glæder mig til at læse mere om den svenske kriminalpsykolog.
Bjørn af Iben Mondrup er tredje og sidste bind i Tabita-trilogien.
Tabita er på vej til Upernavik for at gense sin mor, Abelone. Hun tror, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, også befinder sig i Grønland. I 15 år har Tabita troet, at Vitus er død, men han lever.
Bogen har lige som de første to bind i trilogien gjort et stærkt indtryk på mig. Den har kaldt mange følelser frem. Det er en bog, jeg slet ikke er færdig med, selv om jeg har læst de sidste linjer. Abelone, Tabita og Vitus tager jeg med mig.
Bjørn er en gribende historie og en stor læseoplevelse.
Nærmest fri af Daniel Rye er en stærk fortælling om hans vej ud af mørket efter at have været holdt som gidsel hos Islamisk Stat.
I sommeren 2022 fløj Daniel Rye til USA for at se en af sine torturbødler i øjnene. Mødet blev kulminationen på den historie, som begyndte, da Islamisk Stat frigav ham. Historien om et menneske, der skulle tackle sine traumer, kæmpe med dårlig samvittighed og finde ny livsmening.
I Nærmest fri tager Daniel Rye læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt stod han i en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser og den, man gerne vil være.
Nærmest fri er en bog, der har gjort stort indtryk på mig.
De modige kvinders svømmeklub af Ellie Wood er en varm og skøn fortælling om venskab. Fire vidt forskellige kvinder mødes til et kursus i natursvømning. På tværs af alder og socialklasser bliver de hinandens store støtte og gode venner. Bogen er skrevet i et let og flydende sprog. Karaktererne er troværdige og sympatiske. Bogen er spækket med fine naturbeskrivelser, humor og atmosfære. En virkelig skøn feel good-roman.
