Vingårdens hemmelighed

vingaardenshemmelighed

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Vingårdens hemmelighed af Kristin Harmel. Bogen er inspireret af virkelige hændelser, og er skrevet i to tidsspor.

Fra bogens bagsidetekst:

Champagne, 1940: Inès er netop blevet gift med Michel, ejeren af et velrenommeret champagnehus, da tyskerne invaderer Frankrig. Michel begynder at skjule våben for modstandsbevægelsen, og Inès lever i konstant frygt for, at de vil blive afsløret. Men for Cèline, vinmesterens halvt jødiske hustru, er risikoen endnu større – rygter er begyndt at svirre om, at jøder sendes østpå til en uvis skæbne. Både  Cèlinne og Inès må nu navigere i en nye, skræmmende virkelighed, og en skæbnesvanger fejl ender med at sætte alles liv på spil i kampen mod nazisterne.

New York, 2019: Liv Kent har netop mistet alt hun ejer, da hendes excentriske franske bedstemor Edith dukker uanmeldt op. Hun inviterer Liv med sig til Frankrig, nærmere bestemt vingården Maison Chauveau, og  hun accepterer ikke et nej. Men det viser sig, at bedstemoren har en bagtanke med sin invitation …

Jeg kan tit rigtig godt lide romaner, der er skrevet i to tidsspor. I Vingårdens  hemmelighed flettes det historiske og det nutidige spor efterhånden virkelig smukt sammen og afslører overraskende hemmeligheder. Bogen er både velskrevet,  spændende og rørende. En roman om krig og ondskab, kærlighed og mod – og ikke mindst om tilgivelse.

Jeg har tidligere anmeldt De glemte børns bog af Kristin Harmel.

Læs mere om Vingårdens hemmelighed hos Gads Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *