I oktober har jeg læst de fem bøger på billedet. Fem vidt forskellige bøger – men alle meget læseværdige.
Olivenlunden af Eva Glyn.
Antonia trænger til at komme lidt væk fra London. Hun har haft et forhold til sin chef. Sin gifte chef. Nu har hun gjort det forbi og sagt sit job op. Da hun opdager muligheden for at søge et job på et lille hotel på en kroatisk ø, slår hun til.
Vila Maslina er en lille nyrenoveret gård, der nu er klar til at modtage gæster. Man mangler hjælp til den daglige drift – en der kan stå for indkøb, madlavning og den slags. Antonia har ikke erfaring fra et lignende job, men hun får jobbet og kaster sig ivrigt ud i arbejdet. For første gang i lang tid ser hun lyst på fremtiden. Hun vil lægge fortiden bag sig og begynde på en frisk.
Olivenlunden er en fint fortalt historie om at gøre op med sin fortid og dens traumer og om stærke venskaber. Samtidig er det en gribende historie om, at være barn under krigen i det tidligere Jugoslavien.
Den sorte hund af Elly Griffiths er 13. selvstændige bind i krimiserien om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway.
Ruth Galloway er tilbage i sit lille ensomt beliggende hus – og tilbage på sin gamle arbejdsplads. Snart er hun og Harry Nelson igen dybt involveret i den samme efterforskning.
Jeg knuselsker serien om Ruth og Nelson. Jeg skrev i min anmeldelse af den forrige bog, at den var en af seriens hidtil bedste, og nu må jeg simpelt hen bare gentage mig selv. Den sorte hund er efter min mening også en af de allerbedste bøger i serien.
Sømærke af Lærke Kløvedal.
Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse, Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.
Sømærke er en meget stærk og tankevækkende erindringsfortælling. Jeg har været fuldstændig opslugt af bogen. Selv om historien er Lærkes egen personlige, er der så meget, der vækker genklang. Historien rammer noget. Den rummer så meget genkendeligt. Sømærke er en personlig beretning men også på mange måder et tidsbillede.
Vingårdens hemmelighed af Kristin Harmel er inspireret af virkelige hændelser, og er skrevet i to tidsspor.
Champagne, 1940: Inès er netop blevet gift med Michel, ejeren af et velrenommeret champagnehus, da tyskerne invaderer Frankrig. Michel begynder at skjule våben for modstandsbevægelsen, og Inès lever i konstant frygt for, at de vil blive afsløret.
New York, 2019: Liv Kent har netop mistet alt hun ejer, da hendes excentriske franske bedstemor Edith dukker uanmeldt op. Hun inviterer Liv med sig til Frankrig, nærmere bestemt vingården Maison Chauveau, og hun accepterer ikke et nej.
Jeg kan tit rigtig godt lide romaner, der er skrevet i to tidsspor. I Vingårdens hemmelighed flettes det historiske og det nutidige spor efterhånden virkelig smukt sammen og afslører overraskende hemmeligheder. Bogen er både velskrevet, spændende og rørende. En roman om krig og ondskab, kærlighed og mod – og ikke mindst om tilgivelse.
Terminalen af Michael Katz Krefeld er 8. selvstændige bind i krimiserien om Ravn.
En forårsdag bliver Ravns bedste venner Eduardo og Belindas lille søn bortført af en psykisk syg kvinde, men heldigvis finder de hurtigt drengen i live, og kvinden bliver anholdt. Ved et tilfælde lander sagen på det advokatkontor, hvor Ravn er blevet hyret som efterforsker, og modvillig får han til opgave at assistere i forsvaret af kvinden.
Affæren tager dog en uventet drejning, da det under varetægtsfængslingen viser sig, at hun har været udsat for bestialske eksperimenter, der har skadet hendes hjerne, og at hun måske faktisk er uskyldig.
Terminalen er en ret voldsom fortælling om uhyggelige overgreb i psykiatrien. Som tidligere ansat i psykiatrien har jeg ganske vist hørt forfærdelige historier om, hvordan det i en mørk fortid gik for sig på psykiatriske afdelinger. Sædvanligvis siger man, at virkeligheden tit overgår fantasien, men i dette tilfælde håber jeg virkelig, at det forholder sig omvendt. Terminalen er en virkelig grum og voldsom historie. Men den er spændende, interessant og medrivende.
