Det særlige forældreskab

detsaerligeforaeldreskab

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Det særlige forældreskab af Kirsten Damkjær.

Fra bogens bagsidetekst:

At blive forældre til et barn med kronisk sygdom eller særlige behov kan være en storm, der vender livet på hovedet. Det velkendte og forudsigelige forældreskab forvandles til et landskab af usikkerhed, bekymringer og uvished.

Det særlige forældreskab ruster dig som forælder til de mange udfordringer, du vil møde. Bogen vil hjælpe dig til at spare din energi og give dig de genveje, du har brug for. Med den i hånden vil du nemmere blive i stand til at mestre det særlige forældreskab. Du lærer at finde og leve efter det, der virkelig betyder noget i livet, så du kan opnå et rigt og godt liv trods sygdom.

Bogen, som er skrevet af en læge,  der også er mor til et barn med kronisk sygdom, giver et indblik i de stærke følelser, udfordringer og glæder, der følger med forældreskabet.

Jeg har læst Det særlige forældreskab med stor interesse, da kronisk sygdom er noget, jeg kender til fra mit eget liv. Bogen vil kunne gavne rigtig mange, da den indeholder masser  af praktiske råd og anbefalinger. Det hele præsenteres med empati og uden løftede pegefingre. Bogen kan være den støtte, man måske i situationen har svært ved at finde – eller række ud efter – andre steder. Noget  af det, der rører mig allermest i bogen er, at Kirsten Damkjær flere steder skriver: “Det hjælper jeg dig med.” Lige præcis de ord, er nok det mest værdifulde, man kan blive mødt med, når man står i en svær situation.

Jeg vil varmt anbefale bogen til forældre til børn med kronisk sygdom eller særlige behov – men faktisk også til mange andre. Jeg vil mene, at man kan have stor glæde af at læse bogen, hvis man selv lever med kronisk sygdom, eller på en hvilken som helst måde er tæt på et kronisk sygt menneske. Bogen er skrevet til forældre med et sygt barn, men de fleste af de gode råd kan sagtens være en hjælp i enhver relation, man måtte have til et menneske, der har sygdom som følgesvend.

Læs mere om Det særlige forældreskab og forfatter Kirsten Damkjær her.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *