Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Frem i lyset af Katrine Wessel. Bogen er nummer elleve i Kristiania-serien.
Teatret står i brand, og hr. Rosenvinge frygter, at nogen er fanget i flammerne.
Fru Sommer trænger til ro og hvile og tager efter lægens anbefaling på kurophold. Med sig har hun Hanna og lille Maria.
Elvira og Anders skal giftes, og alle hjælper til for at give brudeparret en uforglemmelig dag.
Forandringens vinde blæser over de fleste af seriens personer i denne bog. Der sker virkelig meget. Der bliver vendt op og ned på mange ting. Men min begejstring for serien er uændret.
Jeg har tidligere anmeldt de ti første bind i Kristiania-serien, Teatrets hemmeligheder, Maskefald, Forårsnætter, Lyst og længsel, Uden dig, Stolthed og bedrag, Jul i byen og Hemmeligheder og løgne, Redningen og Hvo intet vover.
Katrine Wessel har også skrevet serien om Winther-dynastiet fra Trondhjem, som jeg også har anmeldt her på bloggen, samt den charmerende juleroman Jul i Nyhavn.
Læs mere om Frem i lyset hos Politikens Forlag.