Februar har budt på ekstraordinært gode læseoplevelser:
Det er de oprørske der svigter af Lise Ringhof og Erik Valeur er den anden bog i Brinch-trilogien.
Brødrene Jakob og Thomas Brinch vokser op i skyggen af en stor familiehemmelighed. Der er noget, der for enhver pris skal holdes skjult for drengene. Men ret tidligt får Jakob en fornemmelse af, hvad det er, han ikke må vide.
I de tidlige tressere flytter de to brødre begge væk fra Vejle, hvor de er opvokset. Thomas tager hul på en fremtid i reklamebranchen, og Jakob kaster sig ind i bøgernes verden. De to har aldrig haft et godt forhold til hinanden, og det bliver ikke bedre nu, hvor de er voksne.
Bogen rummer en broget familiehistorie og maler samtidig et meget nuanceret billede af en brydningstid i vores fælles historie. Persongalleriet er stort, troværdigt og farverigt, og man får som læser lov til at komme tæt på. En virkelig storslået roman, som jeg vil anbefale på det varmeste.
Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager.
Kirstine er midt i sit livs krise. Hendes mand har været hende utro, og hun ved ikke, hvad der nu skal ske. Som psykolog lever hun ellers af at rådgive andre om, hvordan man håndterer parforholdsproblemer. Men nu handler det om hendes eget parforhold, og hun føler, at gulvtæppet er trukket væk under hende.
For at få det hele lidt på afstand og tænke tingene igennem i fred og ro, søger hun tilflugt i et lejet sommerhus på en lille ø i Vadehavet. Det er uden for sæsonen og alt virker koldt og øde. Men så møder hun en ældre ravsamler, Ejvind på stranden. Det er et møde, der bliver starten på et usædvanligt venskab.
Jeg har været fuldstændig opslugt, mens jeg har læst bogen. Jeg har slet ikke lyst til at slippe bogens karakterer.
Når jeg ser dig fra en vis afstand er en af den slags helt særlige bøger, som jeg tror, jeg vil læse igen. Nu kender jeg handlingen, men jeg vil gerne læse den en gang mere bare for at nyde sproget. Og måske opdage nuancer, jeg ikke har fået øje på i første omgang.
Resten af sommeren af Lotte Kirkeby.
Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældrene går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe sig selv og verden.
Resten af sommeren tegner et billede af en familie i opløsning. Jeg har læst med en klump i halsen. Mærket melankolien. Bogen formidler ensomheden, forvirringen og sorgen, der rammer og ryster familien, så det forplanter sig til læseren. Historien stykkes i høj grad sammen via det ufortalte og usagte.
En rørende og tankevækkende skildring af en families sammenbrud.
Myrna af Michael Enggaard.
Dagene går i Myrnas liv. Hun driver en frisørsalon på Damhustorvet og bor i lejligheden ovenpå med sin uforudsigelige teenagedatter. En behersket tilværelse sammenlignet med ungdomsårene på Vesterbro.
Og så en dag ser hun ham. Tilfældigt i udkanten af et fotografi i en avis. Roar. Manden, der forrådte og ødelagde hende, er blevet svag. Han krummer sig over et gangstativ.
Myrna opsøger veninderne fra dengang, som også – hvis de er i live – må have et mellemværende med Roar.
Myrna er en både hårdkogt og hæsblæsende fortælling med udspring i narko- og rockermiljøet på Vesterbro i 90’erne. Sproget flyder frit og malende. Persongalleriet er både farverigt og troværdigt. En socialrealistisk roman med et tvist – fortalt med en vis optimisme og en god portion formildende humor. En både tankevækkende og stærkt underholdende roman.
Svømmende, rygende. grædende af Lone Hørslev er en sørgmunter fortælling om en kvinde, der står midt i sit livs krise. Ægteskabet er forbi. Barnet er flyttet hjemmefra. Karrieren kører ikke ligefrem på skinner. Anna drukner sorgerne i rigelige mængder alkohol.
Svømmende, rygende, grædende sætter fokus på den kvindelige alkoholiker. Vi følger Anna gennem faser, hvor hun er fandenivoldsk og kan klare det hele. Hun kan lade være med at drikke, hvis det passer hende. Vi oplever hende, når hun finder på alle mulige og umulige grunde til, at det er helt i orden lige at snuppe det næste glas. Vi er med, når hun brækker sig, snotter og græder over al sin elendighed. Vi lytter med, når hun lover sig selv at stoppe drikkeriet, og vi kigger hende over skulderen, når hun falder i igen. Vi hører hende fortælle løgne, som ingen tror på, og vi mærker hendes ensomhed.
