Mellem lys og skygge

mellemlysogskygge

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Mellem lys og skygge af Marie Louise Cornelius.

Ved indgangen til 1910 gør dommer Kroghs datter Dottie sig klar til snart at tage hul på livet uden for barndomshjemmet i indre København. Hun glæder sig til at slippe for sin mors  strenge opsyn. På Det Kongelige Teater  optræder hendes onkel, den charmerende operasanger Johannes Petersen. Han er brudt ud af sit ægteskab og lever sammen med den unge balletdanserinde Ella Bolin. I doktor Bergsøes hjem på Sankt Annæ Plads drømmer Dotties veninde  Rebecca  om at følge  i sin fars  fodspor og læse til læge.

De befinder sig i en historisk brydningstid, hvor et opgør med familien som institution har konsekvenser for både høj og lav. Især kvinderne må sige farvel til det velkendte og sikre, hvis de vil tage kampen op mod de stramme og begrænsende regler, samfundet møder dem med.

Mellem lys  og skygge er første bind i en medrivende familiekrønike, der folder sig ud med det 20. århundredes politiske, videnskabelige og kulturelle fremskridt som kulisse.

Jeg kan rigtig godt lide historiske romaner, og Mellem lys og skygge er bestemt ingen undtagelse. Jeg blev fanget af historien med det samme og har været helt oplugt af bogen. Den er skrevet i et let og flydende sprog. Beskrivelser af steder og situationer er så deltaljerede og præcise, at man ser det hele for sig. Karaktererne er farverige og troværdigt skildret i al deres forskellighed. Jeg glæder mig allerede til at læse mere om, hvordan  det går for især kvinderne i den næste bog i krøniken.

Læs mere om Mellem lys  og skygge hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *