Ulykkens år

ulykkensaar

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Ulykkens år af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, Politikens Forlag. Bogen er den første i serien  om livet på og omkring Egeskov Slot på Fyn i slutningen  af 1800-tallet. Serien er inspireret af virkelige hændelser.

En dag for 150 år siden er Egeskov Slot på den anden ende. Sønnen i huset – den unge baron – skal forloves. Samme dag ankommer unge Oda til slottet. Hun skal begynde som stuepige på prøve. Det er en stor dag for både herskab og tjenestefolk.

Den unge barons lillesøster mødes i al hemmelighed med sit hjertes udkårne, præstens  søn Johannes.

Staldknægten Stig har et godt øje til den strenge forvalters datter og vil gøre næsten hvad som helst for et øjeblik sammen med hende.

Alle er forventningsfulde, men ingen kender dagen, før solen går ned.

Det har været en fornøjelse at læse Ulykkens  år. Det er en skøn historisk fortælling, der kan  sammenlignes med Downton Abbey. Hele historien er velskrevet og fortalt så levende, at man ser og hører det hele for sig. Karaktererne er meget troværdige. Som læser finder man hurtigt et par stykker, man synes særligt godt om. Så snart jeg havde vendt den sidste side i bogen, begyndte jeg at glæde mig til den næste i serien.

Jeg har tidligere anmeldt Mordet på en havfrue af Thomas Rydahl og A.J. Kazinski.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *